Maxi Low Rattan Kurv er rustik og autentisk. Rattankurven er håndvævet (og dermed ikke maskinlavet) med kraftige og massive stængler af CL rattan, hvorved en optimal slidstyrke og holdbarhed sikres for produktet. Grundet den store variation i udseendet af rattanstænglerne, og med et miks af både mørkere og lysere samt plettede stængler, opnås der her et naturligt look og ikke to kurve vil være 100% ens. Kurven er perfekt til planter, opbevaring, dekoration, mm.
Kraftig gennemsigtig plastpose (100 my Polysol) medfølger til plantning.
Målene er med forbehold, da kurven er lavet af et naturprodukt. Rattanstænglerne vil under tørringsprocessen trække sig forskelligt sammen, hvorfor størrelsen/målene kan variere en smule. Dette betyder også, at en rattanstængel en sjælden gang imellem kan "springe ud", da "flettet" i kurven giver sig under denne proces. Dette kan forventes og gør ikke kurven ringere - hvis ikke stænglen kan "stikkes ind" igen, da kan den blot klippes pænt af med en grensaks eller lignende.
De kraftige grummihåndtag er tænkt som pyntehåndtag for at give kurven et råt og rustikt udtryk. De er ikke beregnet til at løfte, bære eller rykke kurven.
Ligeledes vil produktet (da det er et naturprodukt) falme i sollys. For mange vil dette blot være et plus, da det medfører patina og et mere sølvfarvet og gråligt look (ala drivtømmer og træhavemøbler der står ubehandlet udenfor). Ønsker man at bibeholde noget af den gyldne farve, kan dette opnås ved at spraye eller pensle en klar eller tonet naturolie på produktet.
Varens mål: Ø45 x H39 cm (de noterede mål er kurvens ydermål).